Gratis webinar og konkurrence
Vind en sundhedskonsultation og deltag i gratis inspirationsoplæg om samarbejdet mellem læge og patient!
Så er det tid til at jeg fortæller lidt mere om mine tanker for en ændret relation mellem læge og patient og derigennem et nyt fundament for måden vi har sundhedsvæsen på.
Det vil forhåbentlig være Inspiration til hvordan DU allerede nu kan være en del af forandringen.
På tirsdag d. 5.3 kl. 19.30 inviterer jeg til online inspirationsoplæg med mulighed for at stille spørgsmål.
Hvis du mærker en lyst til at være med, så send en mail til info@hhl.world og jeg sender link retur til dig.
Der vil være et særligt tilbud til dig, som deltager.
Jeg trækker en vinder af en gratis sundhedskonsultation for alle, som melder sig til. Oplægget bliver optaget, så hvis du ikke kan på det tidspunkt, så sender jeg dig optagelsen.
Og tilmeld dig endelig mit nyhedsbrev, så vi kan forblive i kontakt! Jeg glæder mig rigtig meget til at starte dialogen!
Håber vi ses!
VELKOMMEN TIL HHL
– Heartcentered Health Leadership
Velkommen til heartcentered health leadership
Velkommen til dig som mærker et behov for en ny måde at finde din vej til sundhed. En vej, hvor du selv træffer beslutningerne i et ligeværdigt samarbejde med dine behandlere.
Jeg er uddannet læge og speciallæge i almen medicin. Jeg har arbejdet som læge i 15 år, hvoraf de seneste 5 år har været som medejer af en almen praksis. Gennem mine år i systemet er jeg blevet konfronteret med mange vidunderlige muligheder og mennesker og jeg er også blevet tiltagende forundret over det vi har skabt. Jeg har set hjertevarme, vise og velmenende mennesker blive svækket og måtte finde andre steder at arbejde eller at langsomt lukke ned for dele af dem selv for at kunne fungere – eller overleve – i det væsen vi har skabt. Et væsen som er ment til at skabe livskvalitet og heling for den enkelte. Og ja – i min optik både for den som er en del af det som ansat/ bidrager og den som har behov for støtte og omsorg.
Jeg har gennem de seneste 13 år følt mig kaldet til at medskabe noget, som i højere grad kan danne dette fundament for heling og lindring. Jeg har været i mange afkroge af de muligheder verden har at tilbyde – en rejse jeg har været skubbet ud på for at imødekomme egne helbredsudfordringer. Jeg har følt at vejen var at vi integrerer det alternative/ komplementære med det etablerede. Men jeg er landet på en anden erkendelse.
Såfremt vi forsøger at skabe et system, hvor alt skal spille sammen, vil min bekymring være at alle involverede skal klippe en tå og hakke en hæl. Vi kan ikke skabe noget hvor så forskellige forståelsesrammer som findes i forskellige tilgange til sundhed kan samles og skal enes om vejen til behandling af en sygdom. Det vil for mig at se føre til dårlige kompromisser, splittelse og mere af den dualitet som i dag er så tydelig mellem forskellige måder at se sundhed og helbred på.
Jeg vil invitere til en rejse, hvor vi i stedet skaber et fundament, som er så stærkt, organisk og rummeligt at alle veje/ forståelsesrammer kan finde en plads at stå på. Fundamentet skal være fælles, men samtidig individuelt skabt for det menneske som har problemet som skal løses.
Derfor VIL DET ALDRIG være muligt for dig at lægge din helbredelsesrejse i hænderne på andre. DU har adgang til al vigtig viden om dig selv, hvis du træner dig til at lytte til din indre guidning. Fordi vi er skabt med et avanceret overlevelsesapparat, som konstant giver signaler om hvad som er godt for os og hvad som ikke er.
Jeg ønsker at skabe det rum, hvor du kan øve dig i at lytte til DIN indre visdom. Jeg vil støtte dig på forskellig vis ved at bringe min faglige viden i spil, ved at bruge min veludviklede intuition og hele tiden have et fuldstændigt fokus på at du finder de bedste løsninger for dig. Jeg er særligt god til at skabe overblik over komplekse problemer og vil tilbyde at støtte din vej til overblik, indsigt og at du kan finde din personlige autoritet i dit samarbejde med behandlere i sundhedsvæsenet eller udenfor.
Jeg glæder mig til at møde dig.
Besøg min blog og læs med her:
TESTIMONIALS
I mit møde med Gry talte vi min situation igennem for at finde ud af hvordan jeg kunne få det bedre. Som læge kender Gry systemet indefra og med hendes sunde, skarpe kritiske sans og egen erfaring med at gå holistisk til værks, samt egen erfaring fra den alternative behandler verden, har Gry kunnet vejlede mig til at søge hjælp videre. Gry har også kunne vejlede og støtte op omkring hvad man gør i forhold til at stå alene i en verden af autoriteter i behandlingssystemet. Det har været et helt unikt forløb, hvor Gry har sat sig grundigt ind i min situation ved ikke blot at få min egen beretning men også at læse mine journaler og sygehistorie igennem; for på den måde at se om der er steder, hvor der kunne være noget jeg skal være opmærksom omkring. Jeg kan kun anbefale et forløb med Gry for hvem end der har brug for at få en tryg vejledning som patient og hjælp til at tage styringen hjem til sig selv. Tak Gry.
Hvis du har brug for hjælp og støtte i forhold til din sundhed i det etablerede behandlersystem, så anbefaler jeg, at kontakte læge Gry Horneman, og få den måske vigtigste sparring på dine udfordringer i forhold til din sundhed, trivsel og dit helbred, for du har sikkert brug for en autoritet som dykker ned i fagligheden og formidler lægesaglighed med udgangspunkt i dig